Et overfald og en trussel!

Mit hidtil eneste overfald skete for snart mange år siden, det var mellem Jul og Nytår på den gamle L. 1 det var nok i 1992 tæt på i hvert fald.

 

Jeg havde lige ligget med en grim influenza, var meldt rask og nu sad jeg med meget stærke smerter i brystet, hver eneste gang jeg skulle tage en dyb indånding var utroligt smertefuld. Jeg frygtede det værste, jeg var stor ryger op til 80 om dagen, når jeg havde fri kæderøg jeg, så jo jeg troede det var ved slutningen af dette liv, men på job var jeg.

 

I Store Kongensgade på vej til stoppestedet ved Dronningens tværgade kom slaget, jeg følte det som jeg fik en rem klasket ned oven i hovedet, men det var hans hånd, jeg fik et chok.

 

Det skal lige siges at alt dette for igennem mit hoved i brøkdele af sekunder.

 

Min første tanke var? Har jeg ramt nogen, jeg havde vendt mig mod ham, en mand omkring de 60 med Guldindfattede briller og pæn i tøjet, virkede ædru, stod ved siden af mig. Han greb ud efter mig og fik fat i min tommelfinger på højre hånd, så råbte han ned i Bussen, kom jeg har ham.

 

I mellemtiden havde jeg fundet nød knappen og fået kaldt hjælp, Politistationen var jo kun omkring 200m derfra, så pludselig var der blåt blink både bag og foran Bussen.

 

Imellem tiden havde folk råbt jeg skulle åbne dørene så de kunne komme ud, var der dog ingen der ville hjælpe mig, en ung pige fik fat på ham, ja fandeme mændene reagerede ikke men denne unge kvinde hun fik ham hevet fra mig ind op sædet bag mig, det gik på langs ad Bussen. Så var der åbenbart kommet en mand til undsætning også.

 

Så kom han ind ad fordøren en civil panser, midt i alvoren kunne jeg næsten ikke lade være med at trække på smilebåndet, det så ud som han var ved at tabe det han havde i lommerne samt hans knippel, så var han inde og jeg hørte der blev råbt nej nej det er ikke ham, de fik fat på den rigtige og hevet ham ud af Bussen.

 

Så sad jeg der med endnu flere smerter, jeg havde jo trukket vejret hurtigt jeg var som i trance, spurgte om jeg kunne køre nu, ventede ikke på svar, men lukkede dørene og kørte medens tårerne pludselig piskede ud af øjnene. Jeg kørte til næste stop på Kgs. Nytorv, folk gloede underligt på mig, jeg kikkede bare ud ad vinduet. Da jeg nåede endestationen ringede jeg og meldte mig syg.

 

Kollegerne sagde jeg skulle på skadestuen, men jeg ville bare hjem.

 

Det var en forfærdelig oplevelse, men jeg besluttede at da det viste sig at være influenza nr. 2 og ikke Cancer, besluttede jeg mig for at holde op med at ryge. Jeg lagde en strategi og 2 måneder efter gik jeg til en Hypnotisør. Jeg røg så ikke i 6½ år. Jeg røg så igen men endelig, efter flere begyndelser og stop har jeg nu ikke røget siden 2003 og jeg begynder ikke igen J

 

Det eneste ved den oplevelse jeg har ærgret mig over lige siden, er at jeg aldrig fik takket den unge kvinde for hendes mod. 

 

 

Ca. 14 dage efter jeg var tilbage på job, kom en barsk udsende fyr op, han skulle kun et stop sagde han, jeg bad ham betale. Men jeg skal kun et stop gentog han, jeg sagde at de andre havde betalt så det skulle han også.

 

 

Så gik han helt tæt på mig, så de andre passagerer ikke kunne se hvad der forgik, han stak en knytnæve op i ansigtet på mig. Han sagde hvis du ikke kører så ……… truslen var til at føle på, men det jeg gjorde var en ubevidst aktion, jeg aner ikke hvorfor jeg fik den ide, men jeg slukkede ganske enkelt motoren og så var der pludselig totalt stille i Bussen. Fyren hen et helt bundt sedler op af lommen både 100 kr og større sedler, hev 100 kr. ud af bundtet og smed sedlen på møntbordet, jeg gav ham en billet, den smed han ned på dørtrinene og gik ind lige bag mig, ved næste stop stod han af.

 

Siden den episode har jeg ikke løbet nogle chancer med folk der vil snyde, dem må Movia tage sig af. Det er også efter råd fra tillidsfolkenes og sikkerhedsrepræsentanten.

 

Cheers B:o)